Hellere ensom end sårbar!

Kender du det?

Det der med at være åben, imødekommende, social og have gode venner, men alligevel kan du stadig godt føle dig ensom.
Ja selv nogle mennesker i et parforhold kan også føle sig ensomme. Men er de det, nu de er omgivet at andre mennesker?
Ja det kan de godt være. Det at være ensom handler ikke om hvorvidt man er sammen med andre og har et socialt netværk, at føle sig ensom handler om, hvor tætte relationerne man har, og om der er nærhed i relationerne.
For at kunne føle nærhed, er vi nødt til at ”åbne os op” og dele lidt ud af om, hvem vi er.
Altså ikke bare, hvad vi arbejder med, hvor vi har været på ferie, hvilke restauranter vi har spist på, hvilke biler eller tøjmærker vi kan lide o.l. men simpelthen gå et skridt længere og dele noget mere privat om hvem vi er.
Det vil altså sige, at for at et andet menneske skal kunne føle nærhed til dig, er du nødt til at turde møde din sårbarhed. Hvad der gør mennesker sårbare er vidt forskelligt, men eksempler på emne, at dele med de mennesker du gerne vil være mere nær med, er eksempelvis at:

• dele nogle af de hemmeligheder du har om dig selv
• dele personlige udfordringer
• fortælle hvad der gør dig ked af det eller lykkelig

Gør du det, vil andre mennesker, der oprigtigt er interesseret i dig, bedre kunne få en tættere relation, føle sympati og hernæst nærhed med dig. Det gælder for venskaber, såvel som for familiemedlemmer og i parforhold.

MEN sårbarheden kan for nogle mennesker føles så ”farlig, at de hellere vil føle sig ensomme.
Det kan der være flere årsager til. For at kunne åbne sig op for et andet menneske, skal du turde være autentisk og ved at være dette, kan du risikere at blive misforstået, kritiseret og ikke mindst blive afvist. Og det kan igangsætte en lavine af en masse andre ”dårlige” følelser – så ja nu tænker du nok, pyha så føles ensomhed ikke så værst alligevel.

Med afsæt i vores biologi så er vi et flokdyr, og følelsen ensomhed er i virkeligheden en følelse, der skal få os til at opsøge fællesskabet. Men vi kan i vores sociale arv have lært, at fællesskabet er farligt, idet vi kan udsætte os selv for som nævnt, kritik, afvisning, misforstået mv. For at kunne modstå/håndtere dette er vi nødt til at have selvaccept.
Har vi ikke selvaccept, tør vi ikke være autentiske og åbne os op, og ja så har du nok allerede regnet ud, at så er vejen til at opnå nærhed i relationer lang. Så i stedet for at ”slå sig” på relationer, så er det nemmere at ”gemme sig væk” med den konsekvens at føle sig ensom.

Så ja tak, jeg fortsætter bare mit ensomme liv, som det er nu, tænker du måske?
Jeg mener, hvorfor egentligt turde risikere og blive fyldt med endnu flere dårlige følelser?

Det skal jeg fortælle dig, du går glip af så mange gode følelser! Du snyder dig selv for at blive fyldt med gode følelser som – forstået, lykke, elsket, næstekærlighed, fællesskabsfølelse, selvaccept og nærhed.
Gentag lige alle følelserne igen, og mærk efter i kroppen – hvordan mærkes det? Og hvordan føles det? blev du glad? Motiveret?

Alle kan komme til at føle disse gode følelser, det kræver blot mod og vilje. Så hvad vælger du?
Ensomhed eller slutte fred med din sårbarhed?

Kærligst
Kamilla

Kamilla Stilling Müller
Blegdamsvej 112, a.
2100 København Ø

T: 40 99 46 89
Skriv til mig