Fra UTILFREDS til TILFREDS – bliv bedste ven med egoisten i dig selv!


Du er en kæmpe egoist!

Ja det er ikke noget, der klinger positivt i de flestes øre at få af vide.
Jeg vil våge den påstand at, hvis ikke alle er, så er langt de fleste vokset op med, at det at være egoistisk, er noget værre noget, det er uforskammet, noget af det værste man kan være, og det er ligefrem et skældsord.
Det er SÅ forkert!

Lad os lige én gang for alle slå fast, hvad det betyder at være egoist. Ordet kommer fra Latin og stammer fra ”ego”, der betyder ”selv”, ”jeg” eller ”mig selv”. Egoisme er en betegnelse for en tendens til først og fremmest at tænke på sig selv og i mindre grad på andre.
Ja okay, det er ikke ligefrem rosende ting der står om ordet, at tænke på sig selv og i mindre grad andre, men det ER det. Det hele handler om kontekst.

Vi har som mennesker såvel som dyr, en oldgammel biologi, reptilhjernen, som stadig den dag i dag danner grundlag for vores adfærd. Den har været yderst nyttig og med til at vi stadig eksisterer. For reptilhjernen er det primære mål overlevelse. For at overleve, er man nødsaget til at tænke på sig selv først, dække egne behov – altså egoet først = egoist.
Dækkede vi andres behov før os selv, ja så ville vi ikke have overlevet længe i en grå fortid med knappe ressourcer – altså ikke til sammenligning med vores liv i dag.

Det er bare sådan at vores biologi hænger ved, trods vores samfund og levevilkår har ændret sig markant. Det gælder i øvrigt for mange andre følelser, men lad os nu blive ved følelsen utilfreds og adfærden at være egoistisk.
Vi ved nu, at egoisme til dels har sikret vores overlevelse, det er jo positivt. Så hvordan kan det anses som negativt?
Det kan det fordi vi i evolutionen har flyttet os til at være et udpræget flokdyr, og i en flok er man nødt til at sikre flokkens overlevelse og ikke kun sin egen. Dvs. vi er nødt til bl.a. at kunne dele og samarbejde, men husk det skal være i balance, så vægten ikke tipper ud til kun andres fordel – vi skal jo også selv overleve.

I dag i min praksis, oplever jeg ofte at klienter afskyr det at være egoistisk, og når jeg ligefrem beder dem gå hjem og træne i at være det, kan de blive hel angstprovokeret, for det ligger så fjernt for dem og ja de fleste mennesker generelt. Men det er her jeg gerne vil sætte det i en kontekst.
Det er dejligt at kunne gøre andre glade ved at dække deres behov, det kan mange se stor tilfredshed i, men spørgsmålet er så, er vi underlagt det, som det SKAL vi eller er vi frie til at vælge, hvornår vi har lyst og overskud?
Når jeg spørger, kan du gøre dig selv glad? Så svarer de fleste af dém, som jeg vil kalde ”pleasere” ja sagtens, når jeg lige har gjort dette for X, eller hjulpet Y, eller når bare de er glade så er jeg glad…. Men hvor er du? Kan du virkelig ikke opnå tilfredshed ved ”bare” kun at gøre noget godt for dig selv?

Kender du egentlig dine egne behov, eller har du lært at andres behov er vigtigere end dine?
Hvorfor skulle de være vigtige end dine i øvrigt?
Se det er endnu et lag – det kan måske være fordi du så er overbevist om de bedre kan lide dig, hvis nu du er så hjælpsom at tilsidesætte dig selv for dem.

Kender du så til følelsen utilfreds?
Utilfreds er en fantastisk biologisk følelse, som skal tilskynde os til at skaffe os det vi vil have for at føle os tilfredse. Men hvordan går det lige med det, når det hele tide er andre der skal være tilfredse?
Tilbage til konteksten – det er ikke forkert at hjælpe med at andre bliver tilfredse, som jeg sagde er vi et flokdyr, og i flokken hjælper vi gerne.

MEN har du overskud til det, vil du egentlig hellere lige bare være dig selv denne dag, har du andet at se til eller SKAL du hjælpe for enhver pris?
Det er det jeg mener med selv at være fri til at kunne vælge, eller være underlagt en overbevisning om at skulle dække ændres behov. Er du ikke fri, så er biologien altså skredet, og det er nu den sociale arv der har gjort sit indtog og styrer dig. Her menes det, at det er tillært, men i en større grad styrende end hvad godt er, ren biologisk.
Mærk efter, sig nej hvis du ikke har overskud og sig ja hvis du har dækket dine egne behov og har et overskud. Ellers ender du med at leve et liv tilpasset andre og deres behov.

Er det tilfredsstillende?

Tænk på den gode intro i flyveren – tag selv din egen iltmaske på FØR du hjælper et barn/andre.
Med dette indlæg vil jeg egentlig bare appellere til, at vi byder vores egen egoist velkommen, tager ham/hende i hånden og aldrig udskammer ham/hende. Kig dig selv i spejlet, og gentag ” jeg er egoistisk, jeg dækker mine behov, og det gør mig tilfreds” ”jeg ønsker at være tilfreds”.

Hvordan føles det?

Kamilla Stilling Müller
Blegdamsvej 112, a.
2100 København Ø

T: 40 99 46 89
Skriv til mig