Det der skulle være en lykkelig tid kan gå hen og blive enorm hård for både par som for den enkelte.

En snigende frygt for at de to streger heller ikke denne måned vil vise sig og i stedet kommer der et væld af følelser som f.eks. ked af det, sorg og håbløshed med den netop startende menstruation.
Endnu en nedtur og ingen graviditet.
Går man som par eller enlig igennem fertilitetsbehandling, er det vigtigt at være opmærksom på sig selv i hele processen. Forløbet kan være både kortvarigt og langvarigt og med og uden held. Uanset forløbet, så er det altid individuelt, hvad man går igennem, samt hvordan man påvirkes både fysisk og psykisk.
Selve behandlingen kan være meget opslidende på kroppen, parforholdet og én selv, hvorfor det er vigtigt at bearbejde forløbet.
Der er mange historier og mange fora på internettet, hvor det kan være fristende at søge svar på diverse spørgsmål, men igen er det vigtig at huske at HVERT forløb er forskelligt.
Årsagerne til at gå i terapi er også forskellige. Nogle er meget bevidste om, hvad de vil arbejde med, hvorimod andre bare kan mærke at livskvaliteten er dalende. Uanset årsagen, så er det vigtigt at bearbejde forløbet, idet det også kan sætte en stopper for at det lykkes, hvis vi ikke er psykisk, såvel som fysisk ”ovenpå” og i ballance.
Et fertilitetsforløb kan gå hen og blive en meget nøjeregnende og planlagt proces, hvor det hele begynder at dreje sig om ægløsningstest, sex på de rigtige tidspunkter, målinger af slimhinde og follikler, æg-udtag, æg-oplægning en masse kontroller mm. En noget anderledes proces, end de fleste forestiller sig om vejen til en lykkelig omstændighed. Alt du/I længes efter er, at det bliver din/jeres tur til at få “de to streger”. Det er desværre virkeligheden for flere og flere par i dag.
En sådan proces kan være rigtig opslidende, ikke kun på én selv men også på parforholdet, og blive et følelsesmæssigt kaos.
Det kan være at:

  • Du bliver jaloux og vred over at “alle” omkring dig bliver gravide
  • Du frygter at det aldrig bliver din tur
  • Du bliver i dårligt humør og ked af det, når du er sammen med andres babyer og små børn, fordi det minder dig om alt dèt, du ikke selv har.
  • Du frygter og hader formentlig spørgsmålet ”skal I ikke også snart i gang”
  • Du er begyndt at tvivle på om det overhovedet kan lade sig gøre at blive gravid
  • Du er bange for, at din kæreste forlader dig, hvis ikke du kan give ham/hende, det barn han/hun ønsker sig.
  • Du er ulykkelig og frustreret, og det negative svar gør at det hele føles håbløst.
  • I som par er forskellige steder følelsesmæssigt, eller I kan ikke tale om det sammen, uden det ender ud i skænderier og frustrationer, og dèt du i virkeligheden har brug for, er nærvær og kærlighed.
  • Du er bange for, at du bekymrer dig så meget, at du forhindrer dig selv i at blive gravid.
  • Du føler, at I har “tvangssex” og at lysten til sex er dalende eller ikke eksisterende, fordi dit underliv er blevet et udstillingsvindue.
  • Du synes, det er svært at tale med dine venner, fordi de ikke forstår hvad det er du gennemgår, så du i stedet bliver ensom og isoleret.
  • Du synes at andres spørgsmål og velmenende råd og trøst er svære at håndtere og det tærer på dit overskud.

I et terapiforløb handler det om at styrke dig selv og dit parforhold, så I kommer godt igennem en fertilitetsbehandling uanset udfaldet.

Min egen vej til en familie

I 2016 påbegyndte jeg sammen med min kæreste fertilitetsbehandling.
Efter 3 års behandling i det private og utallige forsøg, lykkedes det at blive gravid.
Blot 7 måneder efter kom vores datter til verden ved akut kejsersnit. Endelig fik jeg min baby – min præmatur baby – som krævede endnu et ukendt forløb.

At være i behandling, mislykkes og lykkes, blive mor og være indlagt med en præmatur baby rummer utallige følelser. Og selvom 2 forløb ikke er ens, så er der et hav af følelser ikke kun for moderen men også faderen.

I min egen proces, har jeg selv mærket kroppens udfordringer med hormoner og smerte, samt følt utallige følelser som, skam, skyld, sårbarhed, magtesløshed, sorg, angst, ikke slå til, og mange flere.

Selvom to forløb ikke er ens, så fylder det meget for mig i min praksis, at sikre at par eller enlige, der påtænker eller er i et behandlingsforløb, kan komme og blive mødt præcis der, hvor de er i deres proces. Det kan også være tiden efter, som forældre eller når det ikke lykkes der skal bearbejdes.

I et forløb med fokus på fertilitetsbehandling eller for tidlig fødsel, vil du/I få overblik over situationen og blive mødt præcis der hvor du/I er i forløbet. I vil få en yderst værdifuld indsigt i hvilke følelser der er medvirkende til, at du/I har det som I har det. Det vil give en langt større selvforståelse, og dermed nye handlemuligheder til at passe bedre på dig/jer selv, og skabe mere livskvalitets trods den svære situation. Du/I vil dermed opnå at blive mere emotionelt intelligente og få mulighed for i fremtiden selv at kunne tage styring over eget liv og skabe den ønskede livskvalitet.

Ved opstartssamtalen vurderes det om, der skal foreligge terapi sessioner for den enkelte. Det kan f.eks. være fordelagtigt, hvis den ene part er særligt påvirket.